Udgifter og omkostninger
I 2024 kostede en andel 276.065 kr. og omkostningerne var 18.750 kr.
I 2025 koster en andel 279.799 kr. og omkostningerne udgør 18.750 kr.
Efter 1. april 2025, hvor alle andele er solgt koster en andel 298.549 kr.
I 2026 koster en andel 305.272 kr.
Ved salg af en andel betales der 3.000 kr i administratinsomkostninger til andelsforeningen.
Andelsforeningen er uden gæld
Ejendommen er betalt kontant, så der er ikke gæld i ejendommen til banker eller kreditforening. Man hæfter således kun med sin andel, og ikke solidarisk. Andelsforeningen er ejer af ejendommen. Hvordan projektet er organiseret økonomisk og hvordan det ergennemført fremgår af den "Projektaftale", der er indgået mellem Andelsforeningen og Projektselskabet. Projektselskabet varetog alle opgaver i forbindelse med erhvervelse af ejendom, godkendelser, ombygning, annoncering, tegning af andele osv.
Projektselskabet for Andelsforeningen i Umbrien i Italien hedder: Authentic Residence-3 Aps.
Driftsbudget
Vi er mange om at dele udgifterne.
Driftsudgifterne er derfor forholdsvis lave.
De er fra 01.01.2025 fastsat til 1.150 kr./md. pr. andel.
Forbrug og slutrengøring
Der betales aconto et mindre beløb til slutrengøring, vask af sengetøj, el, vand og varme.
A´conto beløbet er fra 01.01.2026 fastsat til 400 kr./md. pr. andel.
Når regnskabsåret afsluttes laves en endelig opgørelse og afregning af forbrugsudgifterne afhængig af hvor mange uger man har været på Antico Frantoio.