Assisi og møde med den danske munk Theodor.
På denne tur mødes vi i Assisi, der efter Vatikanet og Peterskirken i Rom er et af de mest søgte rejsemål blandt pilgrimme verden over! I Assisi mødes vi med den danske munk Theodor, der er en af familien Brøndums nære venner.
Theodor vil personligt vise os rundt i den smukke Basilica di San Francesco. Theodor selv kender kirken særdeles godt, da den tilhører Fransiscanerordenen, som han har været en del af i flere end 30 år.
Byen, som den danske digter Johannes Jørgensen gjorde verdenskendt, da han skrev sin store biografi om den hellige Frans, som åbnede verdens øjne for byen og indledte pilgrims- og turiststrømmen.
Assisi er den dag i dag kendt for den hellige Frans af Assisi, en rig klædehandlers søn, der finder Gud og skaber en ny munkeorden Franzikaner munkene/ gråbrødrene, der nu er en verdensomspændende orden. Byen, der ligger placeret på en høj bakketop, er en fantastisk oplevelse at besøge. Som gæst i byen bliver man muligvis en smule udfordret, da byen i høj grad har gader og stræder, der alle synes at gå opad (hvad de naturligvis ikke gør), men den er bestemt et besøg værd!
Herefter går turen med små udvalgte stop undervejs på gåben op til Rocca Maggiore, der ligger ovenover Assisi og har den skønneste udsigt. Her med byen under os vil vi spise de lækre madpakker med umbriske specialiteter, som Lene har taget med til os.
Mødested: Basilica di San Francesco, Assisi