Der en del andelshavere, som gerne vil udføre mindre eller større haveopgaver, når de er her, og som har både viden og mangeårig erfaring fra havearbejde derhjemme. Listen over udendørs opgaver, som andelshavere selv kan udføre, er lang. Det handler bl.a. om:
- Almindelig pasning og pleje af bede, buske og hække ved de bygningsnære udearealer inkl. gårdhaven, parkeringspladsen og vejen op mod Oro. Der er tale om et opgaveoverlap i forhold til de opgaver Sopra Il Muro udfører, og hvor andelshavere er velkomne til at være med til at holde bede og stier pæne i vækstsæsonen i perioderne mellem Sopra Il Muro’s tilstedeværelse.
- Fejning af stier og vanding af krukker efter behov.
- Beskæring af frugttræer og oprydning i den nedre have, når der er behov.
- Deltagelse i beskæring, opbinding og plukning af vin og oliven efter Sergios anvisning.
- Hente brænde i den nedre have, flække og save brænde samt opfyldning af brænde i brændeskurene ved receptionen og på gårdterrassen.
Listen ovenfor er ikke udtømmende, men tilgangen er, at alle er velkomne til at bidrage. Hvis man overvejer en større beskæring af en busk eller et træ eller er i tvivl om det f.eks. er det rette tidspunkt at klippe en busk el. lign., opfordres man til at kontakte en af havegruppens medlemmer eller Giulio, inden man går i gang.