Andel i lejlighed 213 - Vinhuset 1. sal
Udsigtslejlighed mod syd i Vinhuset
2-værelses lejlighed på 36,6 m2 med soveværelse og stue med køkken. Den er fuldt udstyret med alt nødvendigt indbo, herunder en sovesofa i stuen. Den ligger på 1. sal og har egen balkon med et par havestole. Til lejligheden hører en terrasse nedenfor med bord og 4 stole.
Fra lejligheden er der en vidunderlig udsigt henover dalen mod bjergene.
Det er et meget dejligt feriested, hvor man kan være sig selv eller sammen med andre f. eks. fællesspisning, ture m.v..
Andelshotellet ligger på en ca 1000 m2 stor grund med vinstokke og oliventræer; her er desuden en urtehave, som andelshaverne kan benytte. Der er 104 andelshavere fordelt på 16 lejligheder; denne lejlighed har 6 andelshavere . Desuden er der fælles terrasse med opvarmet pool, ligesom der er P-pladser på grunden.
Andelshotellet et beliggende ved den lille by Oro. I omegnen er der flere gode spisesteder og supermarkeder.
Personale sikrer, at lejligheden er rengjort ved ankomst. Man har adgang til lejligheden i 6 til 8 uger om året, afhængig af bookingtidspunkt (ingen faste uger).
Andelshotellet råder over el-cykler, mountainbikes, golfbags, m.v. som kan bookes uden udgift.
Der er i Andelshotellet 2 gæsteværelser, der kan lejes samtidig med, at man selv er i lejligheden, hvis man har gæster med.
Lejligheden har aircondition.
De seneste regnskaber og budgetter og vedtægter findes på hjemmesiden.